Medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre og folketingskandidat for Brøndbykredsen
Som næstformand i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget samt medlem af flere bestyrelser, arbejder jeg bl.a. for en hurtigere omstilling til fjernvarme, så Danmark bliver uafhængig af russisk gas.
I Børne- og Uddannelsesudvalget arbejder jeg for alle børns trivsel. Børn skal have det godt, når de går i skole. Så de bevarer lysten til at lære og hygger sig med kammeraterne.
Med mig i bagagen har jeg en solid erfaring fra det private erhvervsliv, kombineret med flere udlandsophold. På hjemmefronten har jeg to børn i grundskolen, så jeg kender alt til livet som travl børnefamilie.
Vestegnen skal være et godt og grønt sted at bo og leve. Derfor skal Lynetteholmens rensningsanlæg ikke flyttes til Hvidovre. Det må København selv beholde. Vi skal heller ikke bygge de ni Holme, der vil bringe endnu mere trafik, støj og miljøbelastning til byerne langs Køge Bugt.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter